
Prinsesse Kate mister en af sine nærmeste: Betroet medarbejder stopper

Prinsesse Kates personlige assistent stopper.
Gennem 15 år har Natasha Archer fulgt prinsessen tæt, men nu er det slut. Til stor overraskelse har hun valgt at opsige sin stilling.
Det skriver People. Ligesom magasinet Cosmopolitan har kaldt opsigelsen ”chokerende”.
Archer blev ansat som prinsessens personlig assistent, da hun stadig var kendt som Kate Middleton. Og de seneste 15 år har Archer været Kates uvurderlige støtte gennem store forandringer – lige fra brylluppet i 2011, da Kate blev hertuginde af Cambridge og gennem tronskiftet for et par år siden, hvor hun blev prinsesse af Wales.
Men nu efter flere års tro tjeneste i kongehuset træder hun ind i et nyt kapitel, hvor hun skal være sin egen chef.
Ifølge mediet starter Archer sit eget private konsulentfirma.

Natasha Archer har fulgt prinsessen tæt, Hun har ledsaget prinseparret på flere rejser, ligesom hun i det daglige har stået for små ærinder. Iden brede offentlighed var hun kendt som prinsessens uofficielle stylist, og i 2014 skrev Vanity Fair, at Archer stod for prinsesse Kates garderobe.
”Hun shopper meget for Kate online og bestiller hundredvis af kjoler, som Kate kan prøve. Hun har overtalt Kate til at tage nogle flere risici,” skrev magasinet.
Prinsesse Kate har ikke udtalt sig om Archers afgang. Hvilket der heller ikke er tradition for, at kongelige gør i forbindelse med deres ansattes fratrædelser.
