10. jul. 2025
Af Marianne Singer

Overdådigt syn: Elvira Pitzner gift i en drøm af en brudekjole i blonder

Elvira Pitzner er blevet gift i en overdådig brudekjole.
Elvira Pitzner er blevet gift i en overdådig brudekjole.
Foto: Mikael Rieck
Elvira Pitzner sagde onsdag ja til Mortada Haddad i glamourøs brudekjole skabt af den danske stjernedesigner Lasse Spangenberg. Brudekjolen er inspireret af Elviras datters dåbskjole.

Onsdag eftermiddag fandt et af årets største kendisbryllupper sted, da Elvira Pitzner, kendt fra TV2-serien "Diamantfamilien", sagde ja til Mortada Haddad.

Brylluppet fandt sted i lune temperaturer på det franske slot Chateau Fengari lidt uden for Bordeaux.

Håndbroderede blonder

På parrets store dag strålede Elvira Pitzner i en drøm af en romantisk brudekjole kreeret af danske Lasse Spangenberg, der tidligere også har designet til dronning Mary og hendes døtre.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Den smukke og overdådige brudekjole er kreeret i en fed og skinnende duchesse med et voluminøst skørt og en corsageoverdel, der har en smal talje og en dyb udskæring.

Overdelen er dækket af et tæt lag håndbroderede blonder, der fortsætter som et drys på skørtet, der får ekstra volumen af et krinoline skørt indenunder.

Inspireret af datteren

Kjolen har et halvanden meter langt slæb og et knap tre meter langt slør kantet med samme blonder som på kjolen.

Elvira Pitzner har selv været med til at designe sin brudekjole, der har taget en måned at skabe, og den er inspireret af datteren Sophias dåbskjole, som Lasse Spangenberg også har kreeret.

Elvira Pitzner har delt en række flotte billeder fra brylluppet, hvor man ser hende i den elegante brudekjole, på sin Instagrams Stories, der kun kan ses i 24 timer.

Mere om: