
Næ, hvor sødt: Farmand havde baby Sophia på armen, da han sagde ja til Elvira Pitzner

Det var i sandhed et eventyrligt bryllup, da Elvira Pitzner sagde ja til sin drømmemand ved en fantastisk vielse under åben himmel ved det franske slot, Chateau Fengari.
Her var der sat stole op i snorlige rækker – med en lille vifte på hver stol, så gæsterne kunne vifte sig i varmen.
Under en smuk lille pavillon stod brudeparret og lyttede til præstens ord.

Med til det hele var parrets otte måneder gamle datter, Sophia.
Trygt siddende på sin fars arm fuldendte hun den lykkelige begivenhed– godt beskyttet mod solen af sin fine, lille, hvide bøllehat.
Det var på alle måder et lyst bryllup med mor Elvira i smuk, hvid brudekjole og far Mortada i lyst jakkesæt.

Det hele fremgår af billeder, der kan ses i en story på Elviras Instagram, hvor der er en perlerække af skønne fotos fra det romantiske bryllup.
Nu kan det nygifte par gå en lysende fremtid i møde som rette ægtefolk at være – og som lykkelige forældre til Sophia