
Forklaringen får man ikke på tv: Derfor ser man nærmest ikke Ida i Hotel Romantik

Der bliver datet på livet løs i ”Hotel Romantik”, og der er masser af kærlige blikke og komplimenter i luften i DR’s nye datingprogram.
20 danskere mellem 62 og 78 rejste i efteråret til Schweiz i håb om at finde en at dele livet med, og nogle er allerede godt på vej med det projekt.

Medvirkende som Lise-Lotte, Frank, Kirsten, Ole, Bente, Femia og Kjeld har vi allerede set en del til, og så er der andre, der fylder mindre i programmet.
For eksempel er det ganske lidt, man indtil videre har set til Ida på 71, der kommer fra Give.
Produktionen bag ”Hotel Romantik” oplyser til BILLED-BLADET, at Ida undervejs i optagelserne havde problemer med ryggen i to-tre dage. Der var derfor aktiviteter, som hun ikke kunne være en del af, og det er også årsagen til, at vi ikke har set så meget til hende i programmet.
”Hotel Romantik” sendes hver fredag klokken 20.00 på DR1.


