10. jul. 2025
Af Christinna Braun

DR bekræfter: Anders Matthesen er næste deltager i En særlig samtale

Anders Matthesen.
Anders Matthesen.
Foto: Hanne Juul
Et nyt afsnit af "En særlig samtale" er på vej, og det bliver Anders Matthesen, der skal i den varme stol.

De dygtige reportere fra TV Glad har endnu engang fundet de skarpe spørgsmål frem til en kendt dansker i DR-programmet ”En særlig samtale”.

Den næste kendte dansker, som skal i den varme stol, er komiker, skuespiller mm. Anders Matthesen.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Det skriver HER&NU, og DR har siden bekræftet det over for BILLED-BLADET.

Det særlige ved samtalen med TV Glads reportere er, at reporterne må spørge om alt – og den kendte dansker må dele alt med dem.

DR beskriver selv programmet således:

”Kendte danskere deltager i stort samtaleinterview, hvor alle slags spørgsmål er tilladt. Spørgsmålene kommer fra en stor gruppe reportere fra TV Glad. Under samtalen afdækkes hovedpersonens liv og karriere, og vi får ærlige svar, og følelser får frit spil”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-10/20250318_HAN4780-5-2.jpg
Anders Matthesen.
Foto: Hanne Juul

Hvilke overraskende spørgsmål Anders Matthesen bliver udsat for, må vi vente at se.

I DRs katalog over programmer, der sendes det næste halve år, oplyses det, at næste afsnit ”En særlig samtale” har premiere den 16. august.

Anders Matthesen, 50, begyndte som standupkomiker for mere end 30 år siden, men cv’et byder også på rap, skuespil, sangskrivning og filminstruktør, bare for at nævne lidt.

Senest havde Anders Matthesen hovedrollen i filmen ”Under stjernerne på himlen”, hvor han portrætterede Tommy Seebach.

Mere om: