
Camilla Dalsgaard ærgrer sig over Vild med dans-melding: Rammer også hendes lillesøster

Sammen med sin gode ven, designer Lasse Spangenberg, ankom Vild med dans-stjernen Camilla Dalsgaard onsdag til premieren på Verdensballetten på Sølyst.

Begge har en rolle i den kommende sæson af ”Vild med dans”, der bliver den sidste.
Mens Lasse skal designe flere kjoler til værtinden Cilia Trappaud, er Camilla blandt årets professionelle dansere.
- Det betyder vildt meget at være med. Det med at være en del af det allersidste program er en fin fortælling, fordi min mor (Soffie Dalsgaard, red.) var med i første sæson, og jeg er med i sidste. Min lillesøster Lykke på tyve år er lidt skuffet over, at det stopper, fordi hun havde en idé om, at hun gerne ville være med på et tidspunkt. Hun danser lige så meget som mig, og det var hendes store drøm at tage over, når storesøster ikke gad mere. Min datter Andrea stod også klar til at prøve det en dag.

