
What! Gjorde dronning Elizabeth virkelig det?

Kunne det ikke være rart, hvis man aften efter aften kunne lade andre rydde af bordet og tage opvasken?
Mange forestiller sig måske, det er, hvad der sker efter aftensmaden på kongelige slotte.
Men ikke i dronning Elizabeths husholdning!
Forfatter Gyles Brandreth har skrevet biografien "Elizabeth: An Intimate Portrait", og heri mindes tidligere premierminister David Cameron, at var han til middag hos kongeparret, ryddede dronning Elizabeth og prins Philip af bordet, hvorefter den nu afdøde dronning tog et par gule handsker på og vaskede op.
Det skriver The Mirror.
- Jeg finder ikke på det her, du satte dig ned, og prins Philip og hendes majestæt dronningen serverede din middag og ryddede den væk og vaskede den op, mens du sad og snakkede med de andre gæster, siger han.
Han fortæller, at han en dag på Balmoral rejste sig for at hjælpe til, men fik strenge ordrer af Elizabeth på at sætte sig ned igen.

Du vasker, jeg tørrer
Også dronningens tidligere pressesekretær Dickie Arbiter blev en dag inviteret til frokost, og da dronningen sagde, at det var tid til at rydde af, troede han, at det var hans job og gik imod køkkenet.
Da han hørte en lyd bag sig, troede han, det var en af slottets medarbejdere og sagde:
- OK, du vasker, jeg tørrer.
Men så genkendte han dronningens stemme:
- Jeg du vasker, og jeg tørrer!
