
Smuk krystal og Disney: Prinsesse Charlottes armbånd gemmer på skjult, personlig betydning

Sikke en stor dag, det var for prinsesse Charlotte.
Søndag var hun med i "Royal Box" under herrefinalen i Wimbledon, hvor hun så kampen sammen med sin familie.
Og hendes mor, prinsesse Kate, havde endda æren af at uddele trofæerne til vinderen, Jannik Sinner, og andenpladsen, Carlos Alcaraz.
Prinsesse Charlotte blev dog oppe i boksen og lænede sig ofte op ad rækværket, så hun kunne følge med i kampen. Det gav også anledning til, at hendes arm lå oven på rækværket og gjorde hendes fine armbånd synligt.

Prinsessen havde en sød detalje på sit armbånd, som ikke er blevet spottet før. På armbåndet hang nemlig et vedhæng, som er fra det danske smykkefirma Pandora.
Vedhænget er dog lavet i samarbejde med Disney, og sammen har de lavet et vedhæng, der forestiller Nala fra "Løvernes Konge."

Det skriver modebloggene Royal Fashion Daily og Royal Fashion Police.
Det lille vedhæng er lyserødt og ligner, at den lille løve klamrer sig fast rundt om kæden.
Udover løven havde prinsesse Charlotte også flere fine vedhæng til Pandora-armbåndet, som blandt andet lignede et hjerte, men også med teksten "partner in crime."

Hvem hun er partner med vides ikke, men måske det er sine andre søskende, som hun render og laver ballade med.
Udover det fine vedhæng var prinsesse også klædt pænt på til den store kamp.

Charlotte var i en cremefarvet kjole med sorte detaljer fra Sarah Burton.
Du kan se det søde armbånd og fine outfit mere detaljeret HER.