
Få svaret: Hvem var de to unge mænd, som sad med Victoria og familien?

Kronprinsesse Victorias 48 somre bliver i dag fejret ved en storslået koncert på Öland.

Fødselaren og den kongelige familie sad under koncerten side om side med to unge mænd, der i dagens anledning havde fået en ganske særlig plads.
Hvorfor de havde fået ærespladsen ved siden af kronprinsessens familie, besvarer det svenske kongehus i et opslag på Instagram.
Af opslaget fremgår det, at de to unge og storsmilende mænd er beachvolleyspillerne David Åhman og Jonatan Hellvig, som kronprinsessen under aftenens fødselsdagsfejring skal overrække den prestigefyldte Victoria Award.
Prisen overrækkes hvert år på kronprinsessens fødselsdag til en eller flere atleter.

Kronprinsesse Victorias fødselsdag bliver hvert år fejret på samme vis – nemlig ved en flot koncert på Borgholm Slotsruiner.
