
Se de private billeder: Så søde er Mads Vads børn

Der er mange ting 40-årige Mads Vad elsker i sit liv. Han elsker sin kone, Nana Vad Strand, som han lige har fejret syv års bryllupsdag med (14. juli).

Han elsker også deres to børn, sønnen Xander, der kom til verden i maj 2019 og lillesøster Aya, som blev født 27. juni i år.
Og så elsker Mads Vad dansen, som også er hans levevej med danseskolen VM Dans, der tilbyder undervisning i Aarhus, Skanderborg, Horsens, Randers og Silkeborg, samt Aabenraa, Sønderborg og Tønder.
Tid til familien
Netop dansen er det, der har gjort Mads Vad folkeligt kendt via de mange sæsoner, faktisk 17, han har deltaget i ”Vild med dans”.
To gange vandt han. I 2010 med Cecilie Hother og i 2013 med Mie Skov.

Men uanset hvor højt Mads Vad elsker ”Vild med dans”, så elsker han sin familie højere.
Derfor havde han også besluttet at stoppe i ”Vild med dans” for at få mere tid sammen med sin familie.
Nu giver det sig selv i og med, at den kommende ”Vild med dans”-sæson er den sidste.

Mads Vad skal nyde familien, og BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe to skønne private billeder.
Et af den lykkelige far sammen med sin lille datter Aya.

”Det bedste i hele verden”, skriver Mads Vad til det fine foto.
Og et hvor den stolte storebror Xander kører tur med sin lillesøster.
”At se hvor stort det er for Xander at være storebror, gør mig så stolt”, er teksten til dette foto:
