
Kun én ting kan forstyrre festen: Alle krydser fingre før kong Frederik og dronning Marys store dag

Kong Frederik og dronning Mary tager i år sommerophold på Graasten Slot fra den 28. juli, og i den forbindelse er der lagt op til et brag af en byfest med varm modtagelse af Kongeparret på torvet i Gråsten.
Det eneste, som kan forstyrre det festlige program i Gråsten er, hvis det bliver dårligt vejr på dagen, for hvis der er dobbelt skybrud eller noget i den stil, må man jo justere planerne en del.
Arrangørerne krydser naturligvis fingre for, at solen skinner, ligesom det var tilfældet sidste år.

Frederik og Mary hyldes af hele byen
Hvis vejret tillader det, vil Frederik og Mary, ligesom sidste år, efter modtagelsen gå fra torvet midt i byen til Graasten Slot via Slotsgade.
Det glæder borgmester Erik Lauritzen, at der er lagt op til, at kongeparret bliver modtaget på samme måde som i 2024.
- Vi glæder os til at modtage Kongeparret i Gråsten, og vi ser frem til, at kongeparret har sommerophold på Graasten Slot, siger Erik Lauritzen.
Der er selvfølgelig lagt en plan B for, hvad man gør, hvis regnen vælter ned, men der skal nok ske meget, før man aflyser kongeparrets en kilometer lange triumftog gennem byen - fra torvet til sommerslottet.
