16. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Vild detalje til kendisbryllup: Gommen havde skjult besked i bryllupslooket

Elvira Pitzner og Mortada Haddad.
Elvira Pitzner og Mortada Haddad.
Foto: Gregers Overvad
Diamantdatteren, Elvira Pitzner, er netop blevet gift i en drøm af en kjole. Nu er det dog hendes mands outfit, som stjæler opmærksomheden.

Ægteparret havde inviteret gæsterne ned til et overdådigt bryllup på det franske slot Château Fengari i Bordeaux.

Festlighederne varede over flere dage, og det så ud til, at der ikke var blevet sparet på noget som helst.

Elvira Pitzner og Mortada Haddad havde planlagt og gjort klar i utrolig lang tid, og det resulterede også i, at der var styr på selv den mindste detalje - især indenfor tøjvalget.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Brudekjolen var designet af den danske designer Lasse Spangenberg, som også tidligere har lavet kjoler til både dronning Mary og hendes døtre.

Elviras kjole var både smuk og elegant – lavet i en fed, skinnende duchesse med et stort skørt og en corsageoverdel, som skabte en smal talje og dyb udskæring.

Overdelen var dækket af tætte, håndbroderede blonder, som fortsatte ned over skørtet, der fik ekstra fylde af et krinolineskørt indenunder.

Elvira fik taget utrolig mange flotte billeder i den overdådige kjole, men her efter brylluppet viser gommen også sit bryllupslook frem i detaljer.

I et Instagram-opslag har Mortada nemlig delt et billede, hvor en lille tekst kan ses under kraven bagpå skjorten, som han bare til brylluppet.

- I love u Elvira, er der skrevet under kraven.

Han deler også en række andre billeder fra dagen, hvor han skriver en masse søde ord om den fremtid, parret har sammen.

Du kan se det søde look og mange flere billeder HER.

Mere om: