16. jul. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Mads Mensah Larsen tager stort skridt med familien: Jeg håber, jeg kan få det bedre

Mads Mensah Larsen
Mads Mensah Larsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Efter 10 succesfulde, men også nedslidende år for Mads Mensah Larsen, glæder han sig nu til at tage hul på et nyt kapitel.

Det har tæret på kræfterne.

Sådan lyder det fra håndboldstjernen Mads Mensah Larsen, der i 10 år har spillet tophåndbold i Tyskland.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Til TV 2 Sport fortæller han, at det har været en god tid, men det har også været nedslidende – særligt med de mange rejsedage, som har kostet tid væk fra familien.

Men nu er det slut.

For Mads Mensah har valgt at afbryde sin kontrakt med Flensborg Handewitt før tid for at vende hjem til Danmark, hvor han skal spille for Skjern Håndbold de næste fire år.

Her glæder han sig til at slå sig ned med familien.

- Jeg håber, jeg bliver en friskere udgave af mig selv. Jeg håber, jeg fysisk kan få det endnu bedre, end jeg har haft det, lyder det fra håndboldstjernen til TV 2 Sport.

Han danner par med Line Bødker Nielsen, som han har børnene, Asta, Edith og Aksel med.

Mere om: