
Datteren imponerer Cecilie Hother

Sammen med sin familie har Ellinor, der netop er fyldt ni år, boet i Frankrig.
Ellinor er datter af tv-værten Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré og storesøster til Aksel.

Ellinors fødselsdag 12. juli fik mor Cecilie til at undre sig over, hvor hurtigt tiden går.
”Alt for hurtigt efter min smag - for min lille pige er med hastige skridt ved at blive pre-teen. Med selvstændighed og appetit på livet.” skriver hun på Instagram.

Kærlig og omsorgsfuld
Cecilie Hother bemærker desuden, at hun ikke kender et mere morgenfriskt menneske end sin datter.
”Du slår øjnene op, smiler og modtager dagen. Jeg er så imponeret. Du er kærlig og omsorgsfuld. Du er en god ven, og en endnu bedre storesøster.”

Mor Cecilie er også imponeret over, alt det datteren har lært i Frankrig på bare et år.
Hun kom fra 2. klasse i Danmark og startede i 4. klasse i Frankrig, hvor de starter to år tidligere i skole. Men Ellinor indhentede det hele og har taget alle udfordringer flot.
”Jeg er stolt af dig, på alle leder og kanter. Du er et vidunderligt livstykke”, konkluderer Cecilie Hother.