16. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Mette Frederiksen i Vogue: Har fået hjælp af en af dronning Marys allertætteste

Mette Frederiksen og dronning Mary
Mette Frederiksen og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
I den nyeste udgave af det britiske Vogue optræder Mette Frederiksen. Og det viser sig, at en af dronning Marys nærmeste har haft en finger med i spillet.

Rammerne er Marienborg. Og på en stol midt i det brune rum troner Mette Frederiksen. Hun er i et nude-farvet jakkesæt og med mørkerøde stiletter. Blikket er rettet mod kameraet.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Billedet af den danske statsminister er blikfang til en større artikel i den britiske udgave af Vogue, der landede i butikkerne tirsdag.

Anledningen er EU-formandskabet, men statsministeren når vidt omkring – lige fra Grønland til barndommen i Aalborg og fra Ukraine til danske tv-serier.

De helt store forberedelser er gået forud for interviewet, og det ses ikke mindst i statsministerens fremtoning – makeuppen er knivskarp, og håret er sat op i en frisure, som ingen vind ville kunne sætte ud af kurs.

Det er dog ikke statsministeren selv, der har svunget hverken hårbørste eller mascara. Hun er været under kyndig – og kongelig – behandling.

Det er nemlig Kasper Astrup Bang-Bötel, der har stået for hår og makeup til fotoseancen. Det afslører et opslag på Instagram, hvor han er krediteret.

Kasper Astrup Bang-Bötel er også dronning Marys faste frisør og makeup-artist. Og han sørger for, at dronningen står knivskarpt til både arbejdsopgaver og gallamiddag, ligesom han rejser med, når kongeparret er på statsbesøg.

Kasper Astrup Bang-Bötel har arbejdet for dronning Mary siden tronskiftet i 2024, hvor han tog overfor Søren Hedegaard.

Mere om: