17. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Elvira Pitzner havde reserveret stol til helt særlig person ved brylluppet

Elvira Pitzner.
Elvira Pitzner.
Foto: Mikael Rieck
Elvira Pitzner blev i sidste uge gift med sin udkårne, Mortada Haddad. De havde utrolig mange fine detaljer ved brylluppet, men en slår nok alle andre.

Ens bryllupsdag betyder bare mere end andre dage.

Derfor var det også vigtigt for Elvira Pitzner, at der var gjort plads til alle dem, hun elsker.

Ved vielsen var der stillet fine træstole op på græsplænen foran det franske slot Château Fengari, lidt uden for Bordeaux.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Her foregik både vielsen og festen, og utrolig mange gæster havde taget turen til det sydfranske.

Der var dog også nogle, som måtte blive hjemme – og som nok ikke var helt klar på flyveturen.

Elviras farfar Ebbe, som hun er utrolig tæt med, var nemlig blevet hjemme i Danmark og deltog dermed ikke i brylluppet.

Det stoppede ham dog ikke i alligevel at spille en rolle ved vielsen. Diamantdatteren havde nemlig sørget for at reservere en helt særlig stol til ham.

På stolen hang der nemlig et hvidt klæde med skrift og nogle smukke blomster.

– Reserveret til farfar. Vi ville så gerne have haft dig med, men du er i vores hjerter. Og vi ved, at du følger med hjemmefra, stod der på klædet.

Nedenunder stod der også, at de glæder sig til at dele billeder med ham fra deres ”vidunderlige dag”.

Det har Elvira delt på Instagram sammen med en masse andre fine billeder fra dagen.

Du kan se den fine gestus HER, hvis du swiper frem til billede nummer 14.

Mere om: