
Seere har henvendt sig til DR, fordi de vil have mere: Nu sker det

Igennem tiden har DR stået bag nogle af tv’ets helt store ikoner.
Faktisk har koncernen fået en række henvendelser om en helt særlig én, som har fået dem til at reagere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra DR.
For snart kommer der endnu flere programmer med alle børns bedste ven nemlig Bamse.
Bamse var én af dem, der kom ind, da døren gik i DR’s børnefjernsyn i 1982. Han har overlevet i årtier på skærmen lige siden.
Allerede i skrivende stund er der en række programmer med Bamse i hovedrollen.
Der er fem afsnit af ”Døren går op – og hvem kommer ind”, og så er der også hele ti afsnit af ”Fjernsyn for dyr”.
På Gensyn findes også et par afsnit af det legendariske børneprogram ”Bamses Billedbog”, men slet ikke nok, hvis man skal tro DR.
For koncernen har fået en række henvendelser om netop det program, og nu lytter kanalen.
- Vi har fået en del henvendelser fra seere, der gerne ville have endnu flere af programmerne på Gensyn. I første omgang havde vi bare lagt et enkelt afsnit af hver ud, men det er der nu ændret på, forklarer Rune Thorkild Kirkemann Sørensen, der er publiceringsredaktør på Gensyn.
For generationer, der er lidt yngre, er der også godt nyt.
Det ikoniske børneprogram ”Sigurds Bjørnetime” er nemlig op til sommerferien kommet på Gensyn, lige som programmet ”Bjørnetimen” også er.
