
Ulven kommer genskabes: Hun skal spille Bjarne Henriksen

Det er ikke helt uvant, at danske tv-serier gør sig godt i udlandet.
Ved flere tilfælde er originalt danske tv-serier blevet indspillet i udlandet, og det er også tilfældet med hittet ”Ulven kommer”.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.
DR har solgt ”Ulven Kommer ” til den amerikanske tv-kanal FX, der er klar til at lave deres version af tv-serien, som blev vist i 2020 på danske tv-skærme.
Serien følger den 14-årige Holly, som blev spillet af Flora Ofelia Hoffmann Lindahl, der bliver fjernet fra sit hjem af en socialrådgiver, spillet af Bjarne Henriksen, efter mistanke om vold i hjemmet.
Nyheden om tv-serien hvis engelske titel er ”Cry Wolf” har også floreret i udenlandske medier, der kan berette om, at det er store stjerner, der indtager rollerne.
Det er også kommet seriens danske forfatter Maja Jul Larsen for øre, og hun er imponeret.
- Hun er en af min generations dygtigste serieskabere, jeg har længe beundret Sarah Treems arbejde, og det er en ære, at hun vil lave en amerikansk version af 'Ulven Kommer'. Hun skriver med en sjælden præcision og menneskelig indsigt, og jeg glæder mig til at se, hvordan hun gør serien til sin egen. At Olivia Colman og Brie Larson spiller hovedrollerne, er næsten ikke til at fatte – de er verdensstjerner og exceptionelle skuespillere, fortæller Maja Jul Larsen.
Det er ifølge Variety altså Olivia Colman, som mange måske kender fra ”The Crown”, der skal spille socialrådgiveren, der i den danske version blev spillet af Bjarne Henriksen.
Brie Larson skal moren til pigen, som bliver fjernet fra hjemmet. I den danske tv-serie blev hun spillet af Christine Albeck Børge.
Der begyndes optagelser på ”Cry Wolf” i februar 2026.
