17. jul. 2025
Af Majken Munk

Slået fast efter undersøgelse: Donald Trump har kronisk sygdom

Donald Trump
Donald Trump
Foto: Alex Brandon/AP/Ritzau Scanpix
79-årige Donald Trump har efter en undersøgelse af hævelser i benet fået konstateret en kronisk sygdom.

USA’s siddende præsident Donald Trump har for nylig fået undersøgt en hævelse i benet.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Undersøgelsen har konkluderet, at han har en kronisk sygdom.

Det oplyser Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt torsdag. Det skriver Ritzau ifølge Se og Hør.

Den 79-årige politiker og erhvervsmand, der har fået ultralydsscannet sine ben, har fået konstateret ”kronisk venøs insufficiens”.

Det er en tilstand, hvor beskadigede vener i benene forhindrer blodet i at løbe ordentligt rundt.

Ifølge Sundhed.dk gør det svækkede blodomløb, at benene hæver op, da venerne er de blodårer, der fører fra hjertet og ned i benene.

Den kroniske sygdom kan medføre fortykket og misfarvet hud, åreknuder, samt sår på benene i det længere løb, skriver Sundhed.dk.

Undersøgelsen af Donald Trump har ikke vist tegn på, at han har haft blodpropper i benene.

Mere om: