18. jul. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Bred enighed om sommerbesked fra dronningen: Godt gået Mary!

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Sommeren kan noget helt særligt, og dronning Mary nyder ferien i fulde drag i denne tid.

For dronning Mary er sommeren noget helt særligt.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Ferieperioden minder hende om fællesskabets betydning, og om hvor dejlige og givende fællesskaber kan være.

Samtidig får det også dronningen til at tænke over, hvor svær denne periode kan være for dem, der står uden for fællesskabet.

Det sætter dronningen fokus på i et Instagramopslag fra Mary Fonden med fokus på fællesskab og udfordringerne i sommerferien.

- For med sommerferien følger færre formaliserede fællesskaber. Skole, fritidsaktiviteter og klub er typisk lukket. Det kræver mere af os alle at række ud og invitere andre ind i fællesskabet, lyder det fra dronning Mary i Instagramopslaget, hvor Mary også nævner, at hun håber, at sommeren bringer nærvær, glæde og en følelse af at høre til.

Ros til dronning Mary

Der er flere positive kommentarer til dronning Marys opslag på Instagram, og det er tydeligt, at mange synes, at det er godt gået af dronningen og af Mary Fonden at sætte fokus på udfordringerne for fællesskabet i forbindelse med sommerferien.

- Så fint et fokus, lyder det i en kommentar, mens andre sender rosende ord direkte til dronning Mary med kommentarer som ”du gør det så godt” samt ”tak herfra, fuldstændig enig i alt, hvad De skriver”.

Mere om: