18. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Hvem er det? Dukker op sammen med prinsesse Estelle under privat ferie

Chloé Sommerlath, prinsesse Estelle og Léopold Sommerlath
Chloé Sommerlath, prinsesse Estelle og Léopold Sommerlath
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix
Prinsesse Estelle er i godt selskab under kongefamiliens private ferie. Det kunne man se torsdag aften, da de alle dukkede op til koncert på Öland.

Den svenske kongefamilie nyder i øjeblikket sommeren på Öland, hvor de holder ferie på Solliden Slot.

Mandag fejrede de alle kronprinsesse Victorias fødselsdag, og torsdag aften så vi dem så igen, da de troppede talstærkt op til koncert på Borgholm slotsruin.

Denne lune sommeraften havde kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine taget børnene med for at se den svenske sanger Laleh optræde – og de var ikke de eneste, som havde taget plads på de ”kongelige rækker”.

Billeder fra koncerten viser, at de kongelige var i godt selskab af deres nærmeste familie. Det ser nemlig ud til, at kongefamilien har fået selskab af dronning Silvias side af familien under deres private ferie, og navnlig prinsesse Estelle så ud til at hygge sig i deres selskab.

På billederne dukker hun op med Léopold Sommerlath, 22, og tvillingerne Anaïs og Chloé, 17, der er børn af dronning Silvias nevø Patrick Sommerlath. De er derfor prinsessens grandkusiner og -fætter. Og faktisk er de mere eller mindre vokset op sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-18/Design-uden-navn---2025-07-18T143816.773.png
Prinsesse Estelle sammen med sin grandfætter, Léopold Sommerlath, som er søn af Patrick Sommerlath og den svenske skuespillerinde Camilla Lundén.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix

Udover at de har holdt ferier sammen og delt store familiebegivenheder, flyttede Sommerlath-børnene i 2020 ind hos Estelles mormor og morfar på Drottningholm Slot. Det skete, da Patrick Sommerlath blev skilt fra hustruen gennem 7 år, Maline, som er mor til Anaïs og Chloé.

BORGHOLM, SVERIGE 20250717 Prinsessan Estelle, kronprinsessan Victoria och prins Oscar på plats när Laleh uppträder på Solliden Sessions i Borgholms slottsruin på Öland på torsdagskvällen. Tv en av Patrick Sommerlaths tvillingdöttrar Anaïs och Chloé. Foto: Jonas Ekströmer / TT / Kod 10030. (Foto: 10030 JONAS EKSTROMER/Ritzau Scanpix)
Prinsesse Estelle ved siden af Chloé Sommerlath.
Foto: Ritzau Scanpix
BORGHOLM, SVERIGE 20250717 Prinsessan Madeleine på plats när Laleh uppträder på Solliden Sessions i Borgholms slottsruin på Öland på torsdagskvällen. Foto: Jonas Ekströmer / TT / Kod 10030. (Foto: 10030 JONAS EKSTROMER/Ritzau Scanpix)
Anaïs Sommerlath overværede også koncerten. Her ses hun mellem sin storebror og prinsesse Madeleine.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix

På samme vis flyttede Patrick Sommerlath som teenager til Drottningholm Slot i kølvandet på hans forældres skilsmisse. Og i mange år var han under sin fasters beskyttende vinger. Det betød også, at han dannede et tæt bånd til sine kusiner og fætter. Et bånd, som tilsyneladende er intakt – Sommerlath-familien er i hvert fald faste gæster, når kongefamilien holder sommerferie. Og det er da heller ikke første gang, at Léopold, Anaïs og Chloé er til koncert med prinsesse Estelle.

Også tidligere år har de gjort deres kongelige familie selskab, når der har været koncert på Borgholm slotsruin. Og det er nok heller ikke sidste gang, vi ser dem i prinsesse Estelles selskab.

Mere om: