18. jul. 2025
Af Helle Skram de Fries

Vildt nok: Annette Heick får opkaldt en guldsko efter sig

Annette Heick.
Annette Heick.
Foto: Hanne Juul.
Hendes mod og karisma har fået et kendt skobrand til at skabe Annett-skoen.

Den hedder simpelthen Annett-skoen og Roccamore, der er kendt for at lave sko med behagelige høje hæle, har givet den navnet efter Annette Heick.

Ret vildt at få opkaldt en sko efter sig - og så ovenikøbet guldversionen - for den fås også i andre farver - men det er guldudgaven, Annette Heick har inspireret til.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Motivationen for at opkalde skoen efter Annette Heick er ifølge firmaet selv, at hun både er modig og karismatisk, samt en kvinde, der har sat sine spor på scenen og i medierne.

Annette Heick.
Annette Heick.
Foto: Hanne Juul.

Her har hun blandt andet kæmpet mod fordomme og sexistiske bemærkninger, men formået at holde hovedet højt og stå stærkt.

Sidste år var Annette Heick en del af Roccamores International Women's Day-kampagne, Respect High Heels In Music.

”Vi kunne ikke have valgt en bedre rollemodel”, skriver firmaet.

Du kan læse mere i linket her.

Annette Heick har selv i en story på Instagram, der forsvinder efter 24 timer, delt et billede af – formentlig sine egne fødder med rød neglelak – hvor hun skriver ”Roccamore har opkaldt en guldsko efter mig”.

Annett Gold skoen er en åben sandal med en ankelrem og en lav hæl- og så er skoens navn naturligvis stavet med to n’er. Ligesom inspirationskilden.

Skoen er udover en hyldest til Annette Heick også en hyldest til den ikoniske dansesko.

Den kender Annette Heick fra sin deltagelse i "Vild med dans", hvor hun i 2006 dansede med Thomas Evers Poulsen.

Annette Heick og Thomas Evers Poulsen.
Annette Heick og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Birger Storm.

Mere om: