20. jul. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Står godt rustet før stor dag: kronprins Christian har vist, at han har kvaliteterne og viljen

Kronprins Christian
Kronprins Christian
Foto: Hanne Juul
Kronprins Christian ser ud til at være i god form på alle måder før sin store dag efter sommerferien.

Kronprins Christian er blevet optaget på løjtnantsuddannelse, og han har først dag på kasernen i begyndelsen af august.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Christian står rigtig godt rustet før sin store dag, når han tager hul på et års uddannelse af den meget krævende slags.

Afslutningen af kronprinsens basisuddannelse på Gardehusarregimentets kaserne i Slagelse viste, at Christian har kvaliteterne og viljen til at blive en god mand for Forsvaret.

Som afslutning på tiden som værnepligtig var kronprins Christian og hans soldaterkammerater af sted på den traditionsrige Rex-tur.

Det er en slags eksamensøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardehusarer.

Kronprins Christian gjorde det godt på øvelsen

Den 19-årige kronprins gjorde det særdeles overbevisende på de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, sagde kronprinsen efterfølgende om præstationen.

Rex-turen varede fire døgn, og soldaterne skulle marchere 50 kilometer på 36 timer med fuld udrustning.

Kronprinsen gik 65 kilometer, fordi han var næstkommanderende i sin deling, og derfor var han med i ekstra patruljer under turen.

Mere om: