
Stor oplevelse på ferien: Årgang 0-par besøger verdensstjernes hus

Oplevelserne og mulighederne er mange, hvis man ligesom ”Årgang 0”-forældrene Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye ferierer i USA.

Parret, der er kendt fra TV 2-programmet ”Årgang 0”, er på ferie i Amerika, og her fik de sig en oplevelse ud over det sædvanlige.
Det fortæller Theresia Treschow-Kühl i et opslag på sin Instagram-profil.
Af opslaget fremgår det, at Lars og Theresia lagde vejen forbi Graceland, der tidligere har huset verdensstjernen Elvis Presley.
Den overdådige villa i den sydlige del af Memphis, Tennessee, er i dag en kæmpe udstilling, der giver de besøgende et indblik i verdensstjernens liv og eftermæle.
At dømme ud fra billederne, som Theresia Treschow-Kühl lader ledsage opslaget, var det en stor – omend varm og svedende – oplevelse.
Termometret viste nemlig 35 grader i den solrige sydstatsby.
Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye er forældre til Rachel Ellebye, der medvirkede i TV 2-dokumentarserien ”Årgang 0”.
Dokumentarserien fulgte Rachel, og en række andre børn født i år 2000, fra de blev født, indtil de fyldte 18 år.

Tv-forældrene er desuden forældre til Rachels storebror David.
