
Moster Thalia hygger med Pitzner-baby

Lillesøster Elvira kom før sin storesøster Thalia med baby og ægteskab – i nævnte rækkefølge.
Baby Sophia kom til verden 27. oktober sidste år, og onsdag 9. juli blev hendes forældre gift på det franske slot Chateau Fengari lidt uden for Bordeaux.

Egentlig var de vist blevet juridisk gift i forvejen, men i Frankrig sagde de ja til hinanden og holdt et overdådigt bryllup med familie og venner.

Med til det storslåede bryllup var naturligvis også lille Sophia – og hendes tante Thalia – eller ret beset moster.
Moster Thalia er nemlig – ligesom resten af diamantfamilien – vilde med den funklende diamant Sophia er.

På Instagram deler Tante Thalia en række skønne billeder, hvor hun hygger med lille Sophia ved det glamourøse bryllup.
En rørende søskendekærlighed til Elvira, der også omfatter lille Sophia, som om fire dage fylder ni måneder.
Du kan se billederne på Thalias instagram.