
Læs også
Melodi Grand Prix førte kæresten og Tim Schou sammen: Pludselig stod Camille i kulissen
Tidligere på året hittede Tim Schou stort ved dansk Melodi Grand Prix med nummeret ”Proud”, som opnåede en flot andenplads i konkurrencen.
Den professionelle succes er dog ikke det eneste, den 38-årige musiker kan glæde sig over denne sommer. Han skal nemlig være far for første gang.
Det afslører Tim Schou på Instagram.
”Soft launch! Sikke en sommer. Kh. To lykkelige Stevnsboere”, skriver han på det sociale medie sammen med et par billeder, hvor man kan se kærestens gravide mave.
Tim Schou danner par med Camilla Fallesen, som han også arbejder sammen med professionelt. De mødte hinanden, da han i 2023 deltog i Melodi Grand Prix som sangskriver, idet hun arbejdede som PR-ansvarlig for DR.
Nu bliver de snart forældre for første gang.