23. jul. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Nedslående resultat i Som sunket i jorden: Men håbet for at finde Carsten lever stadig

Carsten Stig Davidsen og Kristian Bech
Carsten Stig Davidsen og Kristian Bech
Foto: Mikael Rieck og TV 2
Det lykkedes ikke holdet bag "Som sunket i jorden" at finde ud af, hvad der skete med Carsten Stig Davidsen, efter han forsvandt sporløst for 45 år siden.

Carsten Stig Davidsen forsvandt sporløst efter en bytur i Italien for 45 år siden, og ingen har siden dengang hørt noget fra danskeren.

Kristian Bech og holdet bag ”Som sunket i jorden” rejste til Italien i håb om at komme sagen nærmere, men selv om der blev skabt fornyet opmærksomhed omkring forsvindingen, var der desværre ikke godt nyt til Carstens søster hjemme i Danmark, Anne Marie Davidsen.

Ved hjælp af hendes DNA undersøgte man ellers, om hendes bror var blandt de uidentificerede lig i Gardasøen. Men der var ikke noget match, skriver TV 2.

Det kan betyde, at Carstens lig stadig befinder sig i Gardasøen, fordi det har sat sig fast i de stejle klippevægge, ligesom det også er en mulighed, at han slet ikke er druknet i den dybe sø.

Med andre ord et det fortsat et mysterium, hvad der er sket med Carsten Stig Davidsen, siden han for 45 år siden forsvandt fra sine venner efter en bytur.

Abonnement på BILLED-BLADET

Der er dog fortsat håb om at få et svar, for DNA'et er videregivet til Interpol, som vil fortsætte med at lede efter Carsten Stig Davidsen.

For hans søster, Anne Marie Davidsen, er det svært at forlige sig med tanken om, at broren er forsvundet.

- Det tror jeg aldrig, jeg kommer til. Så længe jeg ikke har vished. Men jeg har på en eller anden måde forliget mig med, at han nok er død, siger hun til TV 2.

Mere om: