
30 år efter Clueless: Alicia Silverstone genskaber scene med sin søn

Det er 30 år siden, vi alle sagde "As if!" og "Whatever" efter at have set filmen "Clueless" med Alicia Silverstone i hovedrollen.
Hun spillede den populære, rige og yderst modebevidste high school-elev Cher Horowitz, der gerne vil finde en kæreste, men som samtidig er lige så kræsen med mænd som med outfits, og filmen fra 1995 har siden opnået kultstatus som en af tidens bedste ungdomsfilm.

Ender med et kram
Alle os, der elsker filmen, husker scenen, hvor Cher skubber en af skolens upopulære drenge fra sig, og nu har hun genskabt scenen med sin søn, 14-årige Bear Blu Jarecki, som lægger armen om sin mor, hvorefter hun skubber ham væk.
Alicia Silverstone, 48, bærer endda en gul blazer med tern lignende den, hun bar i samme scene i filmen.
Modsat den 25 år gamle scene ender Alicia i sin egen video med at give sin søn et stort kram.
Skuespillerinden har delt videoen på sin Instagram-profil.
