25. jul. 2025
Af Majken Munk

Jeanne bliver ked af det igen i Hotel Romantik: Nu forklarer hun situationen

Jeanne fra "Hotel Romantik"
Jeanne fra "Hotel Romantik"
Foto: Martin Høien
Jeanne kan ikke holde tårerne tilbage til morgenmaden, da Steen og Femia sættes sammen som par. Nu forklarer hun situationen.

Til morgenmaden kan Jeanne ikke holde sin tårer tilbage efter situationen med Steen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Da deltagerne i ”Hotel Romantik” var til bålhygge om aftenen, endte Jeanne med at forlade det i tårer.

Morgenen efter til morgenmaden var hun stadig berørt af det.

Jeanne lod igen tårerne trille, da Steen blev sendt afsted ud på en aktivitet med Femia som makker.

Heldigvis mærkede hun, hvordan Lonnie og produktionen sørgede for, hun kom ovenpå igen.

- Jeg bliver berørt igen til morgenmaden, for det var bare sådan hele tiden, at jeg virkelig følte, jeg blev skubbet ud. Lonnie går efter mig, og det er jeg hende dybt taknemlig for, fortæller Jeanne til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Der tager jeg altså også hatten af for den produktion, der er dernede. De var der bare. Og Sofie (Linde red.) kommer op og snakker med mig. De tager alle sammen hånd om mig, så jeg kommer op på beatet igen.

Hun er godt klar over, at i søgen mod kærlighed kan man ende med at blive ked af det.

- Det lyder måske mærkeligt, men det der med, når man begynder at skrælle et løg, får man altså tårer i øjnene. Så må man bare lukke det sammen igen, og sådan har jeg haft det med Steen. Jeg har det superfint i dag. Det er ikke nogen kærlighedssorg. Det var en enorm skuffelse over en, man troede, man kunne stole på, fortæller hun.

Selv om det er helt naturligt at vise følelser, har Jeanne alligevel fortalt sin familie om de øjeblikke, hvor hun bliver ked af det.

- Jeg har lige måttet advare mine unger om, at jeg har de der ture dernede, og min søster også, som ser det. Det kan være, de ikke skal se de programmer. For det må ikke være rart at se sin søster eller mor være ked af det. Men det er jo sådan, livet er, fortæller hun.

Jeanne har dog stadig muligheder for at finde kærligheden i ”Hotel Romantik”, og der er der også andre mænd end Steen, som hun havde interesse for.

- Jeg har hele tiden synes, at JR er interessant. Han er også en alletiders person. Det er skægt, for jeg kunne egentlig ikke huske det, men han rejser sig jo faktisk og går efter mig, for han er bare sådan. Han er helt fantastisk, fortæller hun og fortsætter:

- Så kunne jeg rigtig godt lide Lars. Når man ser Lars med alle de der moves, men han indeholder altså så forfærdeligt meget andet. Jeg var på en romantisk date med ham, hvor vi fik smykker, og han gav mig en ro. Jeg fik lov at tale, og jeg føler, at jeg lyttede til ham. Det var temmelig rart.

- Men de var jo alle sammen virkelig søde og behagelige, tilføjer hun.

Mere om: