28. jul. 2025
Af Pelle Rigtrup

Silas Holst afslører stor nyhed: Står bag stjernespækket spillefilm

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Martin Høien
Silas Holst springer ud som filminstruktør og manuskriptforfatter med filmen "Jeg tror jeg elsker dig", der er inspireret af hans egen opvækst.

I årevis har Silas Holst været kendt som danser og musicalstjerne, men nu kaster han sig ud i noget helt nyt.

Til oktober har filmen "Jeg tror jeg elsker dig" således premiere.

Abonnement på BILLED-BLADET

En film, som Silas Holst både har instrueret og skrevet.

Og det er ikke en hvilken som helst film.

"Jeg tror jeg elsker dig" er nemlig inspireret af hans egen opvækst.

Om filmen skriver kino.dk:

"I 'Jeg tror jeg elsker dig' følger vi drengen Anders gennem barndom og ungdom. Anders, hans bror Allan og moderen Lone er fanget i en kaotisk familiedynamik med den psykopatiske og narcissistiske far Jørgen.

Anders distancerer sig for volden i hjemmet med dans, der bliver både hans udvej og virkelighedsflugt. Imens prøver Lone at finde det rette øjeblik til at forlade faren uden at blive slået ihjel."

På rollelisten finder man navne som Laura Drasbæk, Johannes Nymark, Albert Harson, Vicki Berlin og Lise Baastrup.

Du kan se en trailer for filmen i Silas Holst' Instagram-opslag herunder.

Mere om: