
Forklaring røbes ikke på tv: Derfor har Henrik og Anett splittet op i Hotel Romantik

Henrik og Anett kender ikke kun hinanden fra ”Hotel Romantik”, for de har tidligere været på flere dates med hinanden hjemme i Danmark.
Derfor skulle de da heller ikke begynde fra nul, da de fik mulighed for at tilbringe en aften og nat sammen i Hytten.

Da seerne så Henrik og Anett sidst, var de netop kommet hjem fra Hytten, og de gav udtryk for, at de havde haft nogle dybe snakke, og at de havde lært mere om hinanden.
Derudover valgte de også hinanden, da der skulle laves postkort fra Schweiz.
I det sidste afsnit bliver vært Joakim Ingversen da også noget overrasket over, at Anett har valgt Bent frem for Henrik.
Som seer kan man også godt føle, man ikke har fået det forklaret.
Men faktisk var det noget, som Henrik og Anett fandt ud af sammen, efter de havde tilbragt tid sammen i Hytten.
- Jeg lærte hende jo bedre at kende ved det, og hun lærte også mig bedre at kende. Så der var ingen tvivl hos os begge to om, at vi ville komme til at se mere til hinanden. Og at vi nok ville udvide kendskabet og venskabet. Men jeg tror også, vi var klar over, at vi var for forskellige, fortæller Henrik til BILLED-BLADET.
Henrik og Anett er stadig i kontakt som venner, og for nylig var de da også til en Kandis-koncert sammen.
De er også i gang med at få stablet en aften, hvor alle deltagere i ”Hotel Romantik” mødes igen, på benene sammen.

Læs hele interviewet med Henrik fra ”Hotel Romantik” i ugens BILLED-BLADET, der er på gaden nu.