
Prinsesse Ingrid Alexandra skal bo i særlig studiebolig: Så meget koster den

Et nyt kapitel begynder denne sommer for 21-årige prinsesse Ingrid Alexandra.
Efter at have afsluttet sin 15 måneder lange værnepligt begynder tronarvingen nu på University of Sydney, hvor hun de næste tre år vil studere samfundsvidenskab.

Tidligere på måneden offentliggjorde det norske kongehus en række billeder af prinsessen på campus, og nu kan norsk TV 2 fortælle mere om, hvordan hun skal bo under sine studier.
Ifølge mediet bor hun på St. Andrews College, som er et såkaldt "residential college" for studerende i byen.
På kollegiet bor 380 studerende, de får tre måltider om dagen, ligesom kollegiet har sine egne klubber og sportsforeninger.
På kollegiets hjemmeside står der, at første- og andetårs elever får deres egne værelse, men at de deler badefaciliteter. Ved hjælp af et pointsystem, alt efter hvor engageret man er i kollegiets foreningsliv, kan man så får "opgraderet" sit værelse.
Kollegiet koster
Det er heller ikke helt billigt at bo på St. Andrews College. Et semester koster knap 94.000 kr., og det er eksklusiv sommerferien, som strækker sig fra 30. november til 14. februar.
Det norske kongehus har tidligere over for NRK bekræftet, at opholdet er dækket af statsbudgettet. Der er dog sat et loft på 500.000 norske kroner (svarende til ca. 310.000 danske kroner). Pengene skal dække Ingrid Alexandras studie- og leveomkostninger.

Overstiger beløbet grænsen vil resten af udgifterne blive dækket af hendes forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.