31. jul. 2025
Af Pelle Rigtrup

Christopher reagerer på nervepirrende nyhed: Håber ikke, I vil dømme mig

Christopher.
Christopher.
Foto: Hanne Juul
Snart kan man komme helt tæt på Christopher i en ny dokumentar, og sangeren lægger ikke skjul på, at det bliver en nervepirrende og frygtindgydende oplevelse for ham.

I 2023 fik Christopher stor international opmærksomhed, da han spillede hovedrollen i Netflix-filmen "A Beautiful Life."

Filmen sendte Christopher ud på verdensturnéen "A Beautiful Life Tour", men successen kom også med en pris.

For mens han drog ud for at erobre verden, blev hans hustru, Cecilie Haugaard, hjemme med parrets to små børn, Noelle (fra 2021) og Isabelle (fra 2023).

Det efterlod sangeren med nogle svære valg mellem familie og karriere, der førte til konflikter mellem ham og hustruen.

Alt dette kan vi nu snart komme helt tæt på i Netflix-dokumentaren "A Real Beautiful Life".

Her følger vi Christopher i den svære tid, hvor karrieren for alvor katapulterede, men hvor alting på hjemmefronten ikke ligefrem var rosenrødt.

Netflix har i dag afsløret, at dokumentaren har premiere den 27. august, og det har fået Christopher til at reagere på Instagram.

Her har han delt en video, hvor han sætter ord på dokumentaren. I videoen siger han blandt andet, at han ser frem til dokumentaren, men han lægger ikke skjul på, at det er nervepirrende og frygtindgydende for ham, da den kommer helt tæt på hans og familiens liv.

Samtidig håber han, at folk ikke vil dømme ham, når de ser dokumentaren, som han kalder både rå og ærlig.

Du kan se Christophers video på Instagram her.

Mere om: