31. jul. 2025
Af Karina Didriksen

Den rørende detalje gik lige i hjertet: Sådan hyldede Sharon Osbourne sin elskede Ozzy

Sharon Osbourne med børnene Jack og Kelly.
Sharon Osbourne med børnene Jack og Kelly.
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Sharon Osbourne var knust, da hun sagde farvel til sin mangeårige ægtemand Ozzy Osbourne på rørende vis.

Sharon Osbourne var nærmest utrøstelig, da hun onsdag den 30. juli skulle sige et sidste farvel til sin elskede mand, Ozzy Osbourne.

Her blev Black Sabbath-forsangeren begravet i sin hjemby, Birmingham, efter at han den 22. juli var afgået ved døden efter en lang kamp med sygdommen Parkinsons.

Ozzy Osbourne blev 76 år gammel.

Abonnement på BILLED-BLADET

Inden begravelsen blev hans kiste kørt gennem Birminghams gader, og her deltog hans familie i markeringen.

Hustruen gennem 43 år, Sharon Osbourne, blev støttet af parrets tre børn, og på billeder fra dagen fremgår det, at hun hyldede sin mand på rørende vis.

Det så nemlig ud til, at Ozzy Osbournes 73-årige enke bar sin mands vielsesring i en guldkæde om halsen. Det skriver Hello Magazine.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-31/20250730-145438-L-8256x5504majj.jpg
Sharon Osbourne med en vielsesring om halsen.
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Ved Sharon Osbournes side stod hendes elskede børn, Jack og Kelly.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-31/20250730-145324-L-5669x3774ma.jpg
Sharon Osbourne med børnene Kelly Osbourne og Jack Osbourne under Ozzy Osbournes begravelseskortege.
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Sharon Osbourne giftede sig med sangeren Ozzy Osbourne i 1982. De fik tre børn sammen, Jack, 39, Kelly, 40, og Aimee, 41. Alle tre var med til begravelsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-31/25203796157658-2001x3000ma.jpg
Sharon Osbourne og Ozzy Osbourne.
Foto: Re/AP/Ritzau Scanpix

Mere om: