
Kiloene rasler af: Uffe Holm i imponerende vægttab

Komiker Uffe Holm har i 100 dage været på en mission – en mission om en sundere livsstil.
Nu er vægten gået ned, og formen er i top.
Med et rundt hjørne i sigte – Uffe Holm fylder 50 næste år – besluttede han sig for at tage skeen i den anden hånd.
Sammen med en coach lagde han en plan, og med disciplin og dedikation har han nu smidt 8 kilo og samtidig øget sin muskelmasse.
Det skriver Uffe Holm i et fælles opslag på Instagram, hvor før-og-efter billederne taler for sig selv.
Det handler dog ikke kun om kilo på vægten.

Ifølge Uffe Holm har forløbet givet ham et mentalt og fysisk boost, som han tager med sig videre – ikke mindst ind i det næste kapitel af livet, hvor den runde fødselsdag nærmer sig.
Du kan se billederne af Uffe Holm ved at klikke HER.