
Deler herlige billeder: Prinsesse Eugenie på familieferie med popstjerne

Mange nyder stadig en afslappende sommerferie, og det gælder også britiske prinsesse Eugenie, der ifølge Hola! deler sin tid mellem Storbritannien og Portugal.
Ifølge det spanske medie ejer prinsesse Eugenie og hendes mand Jack Brooksbank et hus ud til Atlanterhavet, og her har de for nylig fået celebert besøg.

På Instagram afslører Ayda Field, der er gift og har fire børn med Robbie Williams, at hun og familien har været gæster hos prinsesse Eugenie i Portugal.
I fotokarrusellen ser man blandt andet prinsesse Eugenie og Ayda Field fotograferet sammen smilende foran en port, og et andet foto er en selfie af både prinsesse Eugenie, Ayda Field og Robbie Williams.

Ifølge Hola! er prinsesse Eugenie og Ayda Field gode veninder, og det er nok derfor, familien Williams er på besøg.
Popstjerneparrets ældste datter, Theodore Rose på 12, var brudepige, da prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank blev gift tilbage i 2018.
