
Dukker op i vildt 00'er-look: Prinsessedatter spottet i København igen

Leah Isadora Behn, der er datter af prinsesse Märtha Louise og afdøde Ari Behn, har pakket alt det moderigtige tøj til sin tur til København i anledning af modeugen.
Den norske prinsessedatter blev nemlig spottet på gaden iført en stropløs, cremehvid kjole med blondedetaljer forneden. Kjolen, som kunne minde om et vintage natkjole-look, blev stylet lag-på-lag over et par sorte, vidde jeans, der var en stor trend i 00'erne.
Leah Isadora Behn fuldendte sit look med spidse, hvide hæle og en hat med et grafisk mønster. Dertil bar hun en clutch, chunky armbånd og små solbriller, der igen understregede 00'er-stilen.


Leah Isadora dukkede også op til modeugen i går, hvor hun tiltrak opmærksomhed i et mosgrønt, todelt sæt og iøjnefaldende, røde blondestrømpebukser.
Det kan du læse meget mere om ved at klikke HER.