5. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Fest på Graasten Slot: Kong Frederik og dronning Mary inviterede vennerne

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: René Schütze
Weekenden bød på private planer for kongeparret, som holdt fest for vennerne på Graasten Slot.

Sommerferien står ikke kun på afslapning og dasedage for kong Frederik og dronning Mary.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

I øjeblikket opholder de sig på Graasten Slot, og i weekenden var der skruet op for stemningen, da slottet dannede rammer om en privatfest, hvor kongeparret var værter.

Det skriver Graasten Avis under overskriften "Hørt i byen".

"Kong Frederik og Dronning Mary havde lørdag inviteret gæster til fest på Graasten Slot, hvor sammenkomsten blev afholdt i smukke omgivelser," skriver lokalmediet.

Det er formentlig ikke første gang, at de kongelige ser deres snit til at invitere vennerne over, når de er i det sønderjyske. I sidste uge kunne en nabo til Graasten Slot fortælle i "Aftenshowet", at der er liv og glade dage, når de kongelige indtager slottet. Ligesom der er et væld af gæster, som i dagene besøger kongeparret privat.

I sidste uge erfarede vi også her på BILLED-BLADET, at gode venner havde meldt deres ankomst.

Graasten Slot er da også et oplagt sted at holde fest. Udover de store rum, er der også flere gæsteværelser, hvis vennerne skal overnatte.

Hvilke private venner, der er tale om, står hen i det uvisse. Men mon ikke, at det har været en god fest.

Mere om: