
Kongeparret og børnene nyder den sidste uge af ferien: Kongeskibet Dannebrog sendes af sted for fuld musik

Det bliver på den allersmukkeste måde, at kongeskibet Dannebrog sejler fra havnen i Sønderborg, hvor det har ligget siden 28. juli.
I dag klokken 14.30 bliver Sønderborg Havn rammen om en meget stemningsfuld begivenhed, når Dannebrog stævner ud.
Sønderjysk Pigekors Koncertkor kommer til at synge skibet ud.


Kongeparrets skib forlader Sønderborg
Omkring 40 sangere i alderen 11-21 år er klar til lejligheden, og de vil under kyndig ledelse af chefdirigent Mette Rasmussen synge udvalgte danske sange.
I forbindelse med Kongeskibets besøg i Sønderborg Havn er der i samarbejde med Grænseforeningen flaget ved Sønderborg Slot.
Samtidig er Slotskajen er prydet med fem flag og smukke blomster fra Sønderborg Havekreds.
Det melder Sønderborg Nyt.
Kongeparret og deres børn har i dag forladt Graasten Slot efter ni dages sommerophold på det sønderjyske slot.
I næste uge venter der officielle opgaver for kongeparret, og deres tre yngste børn begynder i skole, mens kronprinsen tager hul på løjtnantsuddannelsen.
