6. aug. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Adskiller sig fra den danske konge: Derfor har kong Charles ikke et pas

Kong Charles 
Kong Charles
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Charles har - modsat resten af den britiske kongefamilie - ikke noget pas.

Kongelige verden over er vant til at repræsentere deres nation i udlandet, og de kongelige er derfor vant til at rejse rigtig meget rundt.

Modsat de fleste andre behøver kong Charles ikke at have et pas med, når han rejser ud af Storbritannien, skriver Express.

I Storbritannien gælder der nogle helt særlige regler for monarken, og både dronning Camilla og prins William har for eksempel et pas.

Anderledes forholder det sig for kong Charles – også når han rejser uden for Commonwealth. Årsagen er, at britiske pas udstedes i monarkens navn. Det britiske par består blandt andet af en anmodning fra monarken til andre nationer om at lade ejeren af passet rejse frit ind i deres land.

”Da et britisk pas udstedes i Hans Majestæts navn, er det unødvendigt, at kongen selv har et. Alle andre medlemmer af den kongelige familie, inklusive dronningen og prinsen af Wales (William, red.), har pas”, skriver det britiske kongehus selv som forklaring.

Abonnement på BILLED-BLADET

Skrivelsen fra monarken i det britiske pas betød, at man måtte ændre på ordlyden i forbindelse med tronskiftet. Da dronning Elizabeth levede, blev der skrevet ”i hendes majestæts navn” i alle pas, mens der nu skrives ”i hans majestæts navn”.

I det danske kongehus rejser de kongelige med diplomatpas.

Mere om: