8. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Skete foran kronprins Christian: Helle Thorning gav den gas på scenen

Helle Thorning. Indsat foto: kronprins Christian
Helle Thorning. Indsat foto: kronprins Christian
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix og Dan Mariegaard
Kronprinsen stod blandt publikum, da Helle Thorning pludselig blev midtpunkt under populær koncert.

I disse dage flokkes kendte, kongelige og godtfolk til bøgeskoven, hvor Smukfest er i fuld gang. Og torsdag blev der for alvor skruet op for festen.

Det stod Benjamin Hav for, da han sammen med ”Familien” gik på scenen og leverede et musiksammensurium af rimsmeds-rap, gakket dans og svingende saxofoner. Og så bød showet på en pop-up-gæsteoptræden fra vores tidligere statsminister.

Midt under showet dukkede Helle Thorning op i scenekulisse, hvor hun vinkede fra et vindue. Og senere fandt hun vejen ned til scenen, som hun indtog i selskab med Ella Augusta.

Helle Thorning gæster Benjamin Hav & Familien på Bøgescenen på Smukfest torsdag den 7. august 2025. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Helle Thorning kom til syne i kulissen under Smukfest.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Også på Instagram har Helle Thorning delt øjeblikket, og her vælter kommentarerne ind. Og folk er vilde med påfundet.

"Af alle de fjollede ting. Et bucket list-øjeblik, jeg ikke vidste eksisterede. Befandt mig selv i det mest fantastiske, energiske, seje Benjamin Hav-show. Det kunne ikke have været sjovere, og sikke en fornøjelse at se tusindvis af mennesker have det så sjovt. Elsker dig Benjamin for at invitere mig ind i familien," skriver Helle Thorning til opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele.

Benjamin Hav har i kommentarsporet kvitteret med et ”Tak Helle” efterfulgt af et hjerte.

Helle Thornings optræden skete foran de mange mennesker, der havde fundet vej til Bøgescenen, heriblandt kronprins Christian, som stod i menneskemængden sammen med sine venner.

Helle Thorning gæster Benjamin Hav & Familien på Bøgescenen på Smukfest torsdag den 7. august 2025. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Helle Thorning på scenen med Benjamin Hav & Familien.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-08/_E9A0706.jpg
Kronprins Christian
Foto: Dan Mariegaard

Det er ikke en overraskelse, at Benjamin Hav er et navn, der trækker kronprinsen til.

Da kronprins Christian fyldte 18 år, var det netop Benjamin Hav, der stod for underholdningen. Og kongefamilien stod på forreste række, da Benjamin Hav & Familien gik på scenen under gallamiddagen på Christiansborg Slot.

Mere om: