
Ganske diskret: Kongeparret er flyttet ind

Kongeparret har den seneste tid haft ophold på Graasten Slot, hvor de har nydt sommeren sammen med både familie og venner.
Men nu er de tilbage på Fredensborg Slot. Det oplyser kongehuset på deres Instagram-profil.
Her fremgår det nemlig, at kongeparret igen har taget ophold i Kancellihuset på Fredensborg Slot, og at kong Frederik fredag overværede vagtskiftet foran slottet.
Kongeparrets flytning tilbage til Fredensborg er sket helt diskret. Det har nemlig ikke fremgået af kongehusets kalender, hvornår kongeparret ville vende retur efter deres sommerophold.

Flere havde spekuleret på, om kong Frederik måske ville slå et smut forbi Skanderborg, hvor der i disse dage afholdes Smukfest. En festival, som han ved tidligere lejligheder har besøgt.
Men med kongehusets nyhed kan det altså slås fast, at kong Frederik og dronning Mary er tilbage på Sjælland.
Prinsesse Isabella fortalte da også torsdag, at hun og kronprins Christian var de eneste fra familien på Smukfest.
Læs mere om det her:
