11. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Kong Frederik er tilbage fra ferie: Fik gæster på slottet

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Mandag var kong Frederik tilbage på arbejde. Og dagen startede med besøg på slottet. Se billederne her.

Hvis den ikke allerede er i fuld gang, begynder hverdagen nu at banke på hos de fleste. Også kong Frederik, som efter en god lang sommerferie var tilbage på job.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det foregik på Christiansborg Slot, hvor kongen bød indenfor til audiens. Ifølge den kongelige kalender skete det mandag formiddag kl. 9.30 – som sædvanligt.

Ved audiensen er der mulighed for at møde kongen personligt, og de fleste, der møder op denne dag, har modtaget en kongelig orden eller medalje, som de ønsker at takke for.

Det var der naturligvis også denne august-mandag. Og nu viser nye billeder nogle af de gæster, som lagde vejen forbi, og som fik mulighed for at hilse på kongen.

Se kongens gæster i galleriet her.

Audiens den 11. august 2025

Den offentlige audiens holdes altid på Christiansborg Slot, hvor gæsterne ved ankomsten mødes af en adjudant, som noterer navn og anledning til, man er kommet. Herefter mødes man af en medarbejder fra Hoffet, som fører en til audiensgemakket, hvor samtalen med kongen finder sted. Under audiensen er der ikke andre end gæsten og kongen til stede.

Mere om: