
Medie om Harry og Meghan: Det er ikke den succes, det ligner

Tidligere på sommeren lød meldingen fra Netflix: Slut.
Siden 2020 havde Meghan Markle og prins Harry haft en aftale med streamingtjenesten Netflix, som blandt andet omhandlede den meget omtalte serie "With Love, Meghan".
Dengang lød aftalen på 600 millioner danske kroner, men blev altså ikke forlænget her i 2025.
Nu skriver det britiske medie, Daily Mail, at parret i stedet har indgået en aftale, som ikke er helt så lukrativ.
Parret har indgået en såkaldt first-look deal. Det betyder, at Netflix får lov at kigge på Meghan og Harrys idéer først – og selv kan vælge, hvilke projekter de vil støtte eller købe.

Parret er derfor ikke længere sikre på, at et program de ønsker at producere overhovedet vil blive støttet af Netflix.
Parret er dermed heller ikke sikre på nogle penge, medmindre streamingtjenesten er vilde med programmet.
Det er dermed lidt en nedgradering i forhold til den tidligere kontrakt på 600 millioner danske kroner, hvor Netflix tog imod, hvad end hertugparret nu afleverede, mener den britisk PR-agent og forfatter, Mark Borkowski, som udtaler sig til Daily Mail.
Selvom aftalen har ændret sig, så satser hertugparret dog stadig på at få flere tv-programmer til Netflix.
Sæson 2 af "With Love, Meghan" udkommer nemlig allerede i denne måned mens der i december følger et særligt juleafsnit.
Derudover arbejder parret, ifølge Daily Mail, blandt andet på en dokumentar om forældreløse børn i Uganda og en filmatisering af kærlighedsromanen "Meet Me at the Lake."
Her skal de dog stadig have overbevist Netflix om, at den skal på deres streamingtjeneste.
