13. aug. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Lasse Rimmer og kæresten er gået fra hinanden flere gange: Denne ting har gjort kærligheden stærkere

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer. 
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer.
Foto: Hanne Juul
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer er blevet bedre til en særlig ting, der har styrket deres kærlighed.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyers kærlighedshistorie har været lidt af en rutsjebanetur.

Parret mødte hinanden i 2015 og blev gift fire år senere. I 2021 blev de skilt og fandt efterfølgende kortvarigt sammen igen, inden de besluttede at gå hvert til sit. I slutningen af 2022 bekræftede de, at de igen var kærester.

Efter de mange op- og nedture har parret lært en vigtig ting, der i den grad har styrket deres forhold.

Det fortæller ”Stormester”-værten til Her & Nu.

– Det handler først og fremmest om at lytte mere end at tale, og guderne skal vide, at det er en udfordring for mig, men det synes jeg, vi er rigtig gode til, fortæller han til ugebladet og tilføjer, at det ville have hjulpet ham, hvis han havde lært det tidligere i livet.

Abonnement på BILLED-BLADET

Ville kun have Lasse

Lasse Rimmer har tidligere sat ord på, hvorfor han og Line Hoffmeyer i sin tid blev skilt og også senere gik fra hinanden igen.

I Casper Christensens podcast "Casper 3080 Tikøb" har han blandt andet forklaret, at kærestens hjertesygdom gør, at hun er mere i nu’et og tidligere har haft brug for at mærke efter, om hun gør det rigtige, fordi hun muligvis lever på lånt tid grundet en hjertetransplantation.

Line Hoffmeyer blev hjertetransplanteret i 2012, men 10 år senere begyndte hendes krop at danne antistoffer mod donorhjertet, og det fik influenceren til at mærke efter, hvad hun havde allermest brug for.

Der var svaret Lasse Rimmer, og siden da har parret været sammen.

I 2024 blev Lasse Rimmer spurgt om, hvorvidt han kunne forestille sig, at de blev gift igen en dag. Læs svaret i artiklen herunder:

Mere om: