16. aug. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kronprins Haakon har besøgt hende i Australien: Afslører nyt om prinsesse Ingrid Alexandra

Prinsesse Ingrid Alexandra.
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Raquel Pires Photography / Det kongelige hoff
Da kronprins Haakon torsdag var på kongelig opgave, gav han en opdatering på datteren prinsesse Ingrid Alexandra, der er flyttet til Australien for at studere.

Tidligere på måneden tog prinsesse Ingrid Alexandra hul på et helt nyt kapitel, da hun startede på universitetet i Sydney.

Her skal hun de kommende tre år læse samfundsvidenskab med fokus på internationale forhold og politisk økonomi.

Abonnement på BILLED-BLADET

Den norske tronarving er dermed rejst langt væk hjemmefra, men for nyligt fik hun besøg af sin far og mor.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit havde nemlig taget den lange tur til Sydney for at besøge datteren og hjælpe hende med at komme på plads.

Haakon kom derfor også direkte fra Sydney, da han torsdag var i Svalbard for at markere, at Svalbard har været en del af Norge i 100 år.

Her blev han naturligvis spurgt ind til, hvordan det går med den 21-årige prinsesse.

- Det virker til, at hun har det rigtig godt. Jeg tror, hun kommer til at få det godt. Det har været en god start, fortalte han til Dagbladet.

Mere om: