
Mette Thiesen bekræfter brud: Nu danner hun ikke længere par med Søren Frank

Mette Thiesen er blevet single igen.
Det afslører Dansk Folkeparti-politikeren i podcasten "Det, vi taler om" i følge SE&HØR.
Her fortæller Mette Thiesen, at hun ikke længere danner par med madanmelderen Søren Frank.
Forholdet begyndte sidste efterår, da de to mødte hinanden til en festlig aften i november.
Det er heller ikke længe siden, at man sidst så parret sammen, da de blev fotograferet sammen ved DF-politikeren Peter Kofods romantiske bryllup, der fandt sted i maj.


Nu er kærligheden dog bristet under et år efter det første møde.
– For vores vedkommende var det nok mest, at vi fandt ud af, vi grundlæggende er utroligt forskellige, fortæller hun i podcasten.
Mette Thiesen understreger, at bruddet ikke skyldes drama, men blot at de ikke passede sammen.