18. aug. 2025
Af Maria Hoang

Trist nyt for prins Oscar: Hans dåbsgave forfalder og må lukke

Prins Oscar og kronprinsesse Victoria. 
Prins Oscar og kronprinsesse Victoria.
Foto: MEGA
Besparelser gør, at den dåbsgave, som prins Oscar fik tilbage i 2016, forfalder og endda er decideret farlig.

I Sverige er der tradition for, at medlemmer af kongefamilien får en dåbsgave af det hertugdømme, de har fået tildelt.

Således fik prins Oscar, der er hertug af Skåne, en legeplads, da han i maj 2016 blev døbt.

Legepladsen ligger i Söderåsens Nationalpark, og her kan børn altså boltre sig i naturskønne omgivelser.

Prinsen selv var i hopla, da han i 2019 besøgte Prins Oscars naturlek, som legepladsen hedder, og dengang delte det svenske kongehus en herlig video af den dengang tre-årige prins, der nød sin fine dåbsgave.

Men hvis prins Oscar, der nu er ni år gammel, har planer om at besøge sin dåbsgavelegeplads, så skal han måske slå koldt vand i blodet.

Således kan Svensk Damtidning afsløre, at besparelser har ramt Sveriges nationalparker hårdt, og det er også gået udover prins Oscars legeplads.

Tilbage i 2022 reducerede Skåne sin naturbeskyttelsesbudget fra 74 mio. svenske kroner til 24 mio. svenske kroner.

Det svenske medie beskriver, hvordan manglende vedligehold har gjort, at den royale legeplads nu forfalder og endda visse steder er farlig at færdes på.

Således er rutsjebanen på legepladsen blevet tvunget til at lukke, fordi flere personer er kommet til skade på den.

Mere om: