
Prinsesse Marie slikker sig om munden: Franske fristelser venter

Prinsesse Marie er protektor for Copenhagen Cooking, som er en af Nordeuropas største madfestivaler.
Festivalen samler hvert år tusindvis af borgere og fagfolk omkring smag, samtaler og måltider.
I festivalperioden, der blev indledt den 15. august, og som varer til og med 24. august, afholdes mere end 100 events i hele København, og årets venskabsregion er Provence i Frankrig.

Prinsesse Marie skal smage særlig fransk ret
I dag er prinsesse Marie æresgæst på madfestivalen, og i den forbindelse afholdes en række events med forbindelse til Frankrig.
Prinsessen og de øvrige VIP-gæster skal blandt andet overvære en konkurrence om at tilberede den bedste ratatouille, smage årets festival-is og overvære finalen i en petanqueturnering.
Ratatouille er en klassisk fransk grøntsagsret, og den kan få de fleste til at slikke sig sultent om munden, og en gang festival-is til dessert er helt perfekt.
