20. aug. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Gift ved første blik-ekspert med afsløring om den nye sæson

Deltager i DR-programmet "Gift ved første blik" 2025.
Deltagere i DR-programmet "Gift ved første blik" 2025.
Foto: Peter Refsgaard, Snowman Production
Nu løfter psykolog Trine Hjort Bønnerup sløret for den nye sæson af "Gift ved første blik", hvor hun har været med til at matche deltagerne.

Nu ringer bryllupsklokkerne snart, når DRs store kærlighedseksperiment ”Gift ved første blik” tager hul på en ny sæson, hvor 10 singler er klar til at blive gift for rullende kameraer.

Programmet får premiere torsdag 21. august, men allerede nu løfter programmets psykolog og parterapeut, Trine Hjorth Bønnerup, sløret for, hvad seerne kan forvente af den nye sæson.

Abonnement på BILLED-BLADET

– Det er den stærkeste pulje, vi har haft faktisk at matche ud fra. Så det er nogle kandidater, som er meget parate, og på den måde er timingen god til at kaste sig ind i kærligheden. Det har de meget tilfælles, og så er de meget forskellige personlighedsmæssigt og også i deres måde at gribe en ny relation an på, fortæller Trine Hjorth Bønnerup i DRs podcast ”Gift ved første blik podcasten”.

Desuden fremhæver hun, at seerne kan glæde sig til en sæson fyldt med alle følelser, hvor man bliver inviteret virkelig tæt på hos deltagerne.

I år var der rekordstor interesse i at deltage i programmet. Hele 939 personer havde meldt sig til kærlighedseksperimentet, har DR oplyst.

Første afsnit af sæson 11 af ”Gift ved første blik” har premiere torsdag den 21. august klokken 20.00 på DR. Programmet sendes i otte afsnit.

Læs mere om de medvirkende her:

"Gift ved første blik" 2025-deltagere

Mere om: